Hop i søen

Stængler fra siv, åkander og andre planter står som store sugerør op fra bunden

Stængler fra siv, åkander og andre planter står som store sugerør op fra bunden.

Første gang du støder på en krebs i en sø, kan du godt blive overrasket over størrelsen... Der er masser af krebs i Furesøen. Læg mærke til formen på klosaksene.

Der er masser af krebs i Furesøen. Læg mærke til formen på klosaksene.

Længden i forhold til bredden, er en god måde at kende de forskellige arter af søens krebs fra hinanden.

Længden i forhold til bredden, er en god måde at kende de forskellige arter af søens krebs fra hinanden.

En tidlig forårsdag i Furesøen, hvor bøgen er lige ved at springe ud....

En tidlig forårsdag i Furesøen, hvor bøgen er lige ved at springe ud….

Ferskvandsmuslinger kan dække store områder af den faste bund.

Ferskvandsmuslinger kan dække store områder af den faste bund.

isopod i Furesøen

Isopod – en vandbænkebider – i Furesøen.

Langs søens bredder er gamle træer og grene.

Langs søens bredder er gamle træer og grene.

Der er ingen tvivl om at der er flere forskellige typer af dyr og plantearter, og mere klart vand, når du hopper i havet. Men derfor kan du sagtens varierer dine snorkleture og forsøge dig med lidt ferskvands-snorkling. Søerne i Danmark kan give fine oplevelser, – det er et helt anderledes miljø end du oplever langs kysterne.

Der kan være stor forskel på sigtbarheden i søerne, så det er en god ide at lave lidt forberedelser og have luret de nærmeste søer af. Få en fornemmelse af, om du overhovedet har en chance for at se noget. Hvis vandet er meget brunt på grund af humusstoffer fra træernes blade, kan det ses når du kigger ned i vandet langs bredden. Hvis det er tilfældet, så er der risiko for at du stort set ikke kan se noget som helst på din snorkletur! – Så er det ikke værd at forsøge.

For eksempel var Furesøen lige nord for København var tilbage i 1980’erne fuld af plankton alger i sommerperioden. Det var ca 20 cm sigt! – I dag kan du se flere meter på de gode dage. Furesøen er Danmarks dybeste sø, og bliver flittig brugt af snorklere og fridykkere. Søen har fine vandplanter på det lave vand og masser af krebsdyr! – Du vil sandsynligvis se Galizisk Sumpkrebs, “Tyrkerkrebs” (Astacus leptodactylus). Det er en invasiv art, altså ikke naturligt hjemmehørende i Furesøen, men blev sat ud efter 2. verdenskrig. Siden har den fint formeret sig og lever godt i søen. Når du ligger i vandet kan du selv se vurdere om du ser denne eller signalkrebs. Galizisk Sumpkrebs har meget lange klosakse, længden er ca 2,5x bredden.

Det liv som du oplever i ferskvand er meget anderledes. For det første findes der ingen røde og brune tangplanter (makroalger), kun grønne makroalger og karplanter, altså vandplanter som har deres oprindelse fra planter der levede på land, men som nu er i stand til at klare sig under vand. For eksempel rager siv og åkander op over overfladen, men en række arter findes nede langs bunden og oplever aldrig luft.

Mellem Furesøens planter kan du finde krebs der gemmer sig, – snegle eller muslinger. Tæt under land er gamle væltede træstammer, der skaber et flot anderledes landskab, hvor fisk og krebs også kan gemme sig.

På sten og andre hårde overflader kan muslinger sætte sig fast. Og er der først én, sætter der sig andre lige ved siden af.

Desværre kan du også se tydelige spor efter mennesker. For eksempel gamle ølflasker.

 

Snorkleråd i søen

– Hvis du har dragt på, så husk at opdriften i havvand er højere end i ferskvand. Så du skal have mindre bly på vægtbæltet for at være neutral afbalanceret i vandet. Tag et eller to kilo af bæltet.

– Hvis du ikke har dragt på, så husk at sø-vandet ofte er temmelig koldt, især en meter eller to nede,..  – selv på en varm sommerdag.

– Skyl dragten godt efter turen, så den ikke lugteraf søvand …