Kan man se iltsvind ved at snorkle?

Her er et par billeder af iltsvind. Du kan ikke se at vandet er uden ilt, men du kan se det hvid/grålige lag af bakterier som er fremme på overfladen af bunden, når vandet er uden ilt.

<a href="https://flic.kr/s/aHsmdBQ76A" target="_blank">Click to View</a>

 

Hvad skyldes iltsvind ved havbunden?
Iltsvind opstår, når det i en periode er varmt og vindstille.

Iltsvind skyldes helt naturlige processer. Der foregår altid en nedbrydning af organisk materiale i havbunden. I de øverste centimeter af havbunden er der normalt ilt, mens omsætningen finder sted ved anaerobe processer (uden ilt) længere nede. Nedbrydningen går hurtigere når vandet er varmt, og der er derfor brug for ekstra ilt. Det er normalt ikke noget problem, da vinden hele tiden sætter vandet i bevægelse og iltrigt vand cirkulere ned til havbunden.
Men hvis der er meget svag vind og vandet står stille i en længere periode, vil ilten i bundvandet blive opbrugt, og de bakerier som normalt er langt nede i havbunden og får energi ved at omdanne sulfat til svovbrinte befinder sig lige ved havoverfladen, og gør bunden helt sort. Ovenover ses et hvidt lag af hvide svovl bakterier, der hedder Beggiatoa. De kan danne et tæt lag på overfladen af bunden. Så kalder man det et liglagen. Det er et tegn på at havbundens ilt er helt opbrugt. De hvide svovlbakterier bruger ilt fra vandet til at omsætte svovlbrinten.
Når der er et hvidt liglagn, så er der stadig en del dyr som kan leve i området. Nogle af de bundlevende dyr kravler op på overfladen, andre flygter (hvis de kan).
Hvis der fortsat ikke kommer ilt til bundvandet, vil Beggiatoa bakterierne ikke kunne omsætte svovlbrinten, og den vil boble op i vandet. Svovlbrinte er super giftigt for alle dyr, så, når der først slipper svovlbrinte ud, dør muslinger, snegle, fisk – alle som befinder sig i området.

Da iltforbruget skyldes omsætning af organisk material, har det derfor betydning, hvor meget nitrogen, fosfor eller organisk material vi mennesker udleder til kyster og fjorde fra landbrug og byer.

Hvorfor er iltsvind et problem for økosystemet?
Det er naturligt at have periodevis eller pletvise iltsvind. Problemet for havets økosystem opstår når iltsvindene bliver kraftige og dækker store områder. Så vil stortset ingen af dyrene overleve, og det tager lang tid (år) inden området igen har en naturligt balance. – hvis iltsvindene kommer for tit, vil områderne derfor ikke være istand til at komme sig…

Hvornår og hvor kan du se tegn på iltsvind?
Da iltsvindet opstår når der ikke tilføres ilt fra overfladen – eller planternes fotosyntese – til bundvandet, så er det især i forbindelse med lange vindstille perioder, – og gerne varme perioder – hvor du kan se de hvide bakterier. Det er typisk i juli/august måned. Selvom man i medierne typisk høre om iltsvind i fjordene eller i de dybde dele af de indre farvande, er det noget du kan se i mindre skala i hele Danmark – Og du kan opleve det på helt lavt vand – helt oppe i overfladen, kan du løfte tangplanterne til side på molestenene, og opleve det grå/hvide lag.
Typisk er der på et par meters dybde nogle huller eller blot områder med samlinger af løstflydende tang (makroalger). Hvis du hvirvler det øverste lag af tang væk, vil du se at der nedenunder er halvrådne, hvidlige tangrester.
Selv ude på revlerne i sandbunden, vil du på varme vindstille sommerdage se at sandet kan få plamager af askegrå farve.

<a href="https://flic.kr/s/aHsmdBQ76A" target="_blank">Click to View</a>