Mallorca – fin snorkling i Middelhavet

Ofte super god sigt i Middelhavet.

Der er ofte super god sigt i havet omkring Mallorca.

Fin søanemone, der lever nedgravet i sandbunden.

Fin søanemone, der lever nedgravet i sandbunden.

Der er andre arter af søstjerne i Middelhavet

Der er andre arter af søstjerne i Middelhavet.

Rokker cruiser rundt på sandbunden.

Rokker cruiser rundt på sandbunden.

Søpunge sætter sig ofte i klynger.

Søpunge sætter sig ofte i klynger.

10-armet blæksprutte, sepia., i Middelhavet.

10-armet blæksprutte, sepia., i Middelhavet.

Lungegoplen, ligner en skabning fra det ydre rum.

Lungegoplen, ligner en skabning fra det ydre rum.

En lille fisk søgte skjul under goplen.

En lille fisk søgte skjul under goplen.

Søpindsvin er overalt på klipperne ved Middelhavskysterne. Pas på!

Søpindsvin er overalt på klipperne ved Middelhavskysterne. Pas på!

Søanemone med flotte men meget brændende nældetråde!

Søanemone med flotte, men meget brændende nældetråde!

Sol, sommer og strandseng. Fint nok. Men Mallorca kan også byde på fine muligheder for at snorkle.

Hvis du har maske, snorkel og finner med i bagagen, kan du køle lidt af, ved at tilbringe et par timer i havet.

Generelt byder Middelhavet på utrolig klart vand, – langt bedre sigt end danske farvande. Det skyldes at der ikke er så meget næring i vandet, så der vokser ikke mange mikroskopiske plankton alger. I Danmark er algerne årsag til at vandet bliver grønt og uklart, og det kan du også opleve lokalt for eksempel i en bugt eller nær en havn, men generelt er Middelhavet blåt og med sigt på op til 20 meter. Fra juni til oktober er vandet over 20 grader varmt, og når det når ca 25 midt på sommeren kan du sagtens være i vandet en time eller to …

Da der foregår en stor fordampning af vand fra havoverfladen bliver havet mere salt. Dette udjævner sig med opblanding fra de øvrige oceaner, men den eneste forbindelse mellem Middelhavet og Atlanterhavet er det smalle stræde ved Gibraltar. Derfor er Middelhavet mere salt end Atlanterhavet. Det kan du sagtens smage, når du får lidt vand i munden.

Du vil også opleve fisk – og flere end man ser på en snorkletur i Danmark. Desværre har kraftigt fiskeri gennem de sidste 50 år også påvirket Middelhavets liv. Jeg har ikke kunnet genkende Jacques Cousteau’s beskrivelser af livet under vand fra 1950’erne, på mine ture til Spanien, Frankrig, Italien eller Grækenland.

For at få de bedste snorkeloplevelser og se mest af det marine liv, er det ligesom herhjemme, en god ide at søge væk fra sandstranden og hen til klipper og sten. Klipperne danner fine former og formationer, som det i sig selv er flot bare at svømme henover.
Men sandbunden tæt ved stranden kan også byde på arter, vi ikke er vant til herhjemmefra. Fx andre arter af søanemoner og søstjerner. Rokker findes i Danmark, men ses ikke helt inde ved stranden, sådan som på Mallorca.

Nogle steder vokser der havgræsser (andre og flere arter end det ålegræs som vi kender herhjemme), og havgræsområderne byder også på et særligt dyreliv. Fx muslinger, fastsiddende søpunge, mens 10-armede blæksprutter kan ses svømme hen over bunden.

Du kender helt sikkert vandmænd og brandmænd, men Middelhavet har også andre gopler fx Lungegoplen Rhizostoma pulmo, som jeg tror det er på billedet. Den kan have fisk associeret. Ind i mellem ses også Lungegopler op langs den jyske kyst i Danmark.

På klipperne sidder ofte mange søpindsvin, og du kan være heldig at se 8-armede blæksprutter, der kravler rundt.

Nældetrådene fra Anemonia viridis skal du IKKE røre. Den ser uskyldig ud den lille søanemone, men trådene brænder! Og det kan du have fornøjelse af i flere uger… Den flotte lilla, næsten selvlysende, farve i enderne af tentaklerne skyldes at den har symbiotisk alger, der lever inde i tentaklerne. Ligesom koraller har det.

Og husk: du kan fint have børnene med i vandet. Læs mere om at snorkle med børn.

Snorkleråd
– Særligt den nordøstlige kyst af Mallorca har fine klippeformationer og dybt vand helt inde ved kysten. Du vil helt sikkert få gode oplevelser, hvis du går i vandet på et tilfældigt sted på denne strækning.
– Ved Middelhavet er det især vigtigt at huske solcreme på ryggen, og bagsiden af lår og arme! Tag eventuelt en T-shirt på.
– Sørg for at have en vandflaske med drikkevand. Det salte havvand kræver at blive skyllet ud af munden.

Læs også om en snorkletur i Kroatien.

Vil du vide lidt om hvordan man tager gode undervandsfotos?